Roth gulvvarmeshunt med vejrkompensering

20-01-2014

Varmenormen DS 469 er ændret. Det betyder at der stilles krav om automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet. I praksis betyder det at centralvarmeanlæg, uden integreret vejrkompensering i varmekilden, skal monteres med vejrkompensering, dette gælder også gulvvarmeanlæg.

 

Roth gulvvarmeshunt med vejrkompensering er enkel at betjene og giver et hurtigt overblik over temperaturer og driftsstatus via displayet. Shunten leveres med integreret ventil til indregulering af primærflowet og Alpha2 L 15/60 pumpe. Shunten har en kapacitet på ca. 240 m² og passer naturligvis direkte på Roth gulvvarmefordelere.